mandag den 4. april 2016

Edderkopper

Undersøg sammen med børnene og en fagbog/google edderkopper og stil nogle af følgende spørgsmål:


  •  Hvorfor spinder de?
Lad børnene komme med deres bud/hypoteser og supplere med fakta.
Aktivitet: Giv børnene nogle ruller garn i forskellige farver og lad dem lave deres eget edderkoppespind enten på et bræt med søm, eller udenfor mellem træer og grene.
  •  Hvordan ser spindet ud?
Tag ud i naturen og find forskellige edderkoppespind og se på de forskellige mønstre.
Aktivitet: Gå ud og fang et edderkoppespind: Sprøjt et tilgængeligt edderkoppespind med hårlak el. lign. Tag et stykke sort karton bagved spindet og pres kartonet langsomt op af spindet, mens du klipper strengene af ved kartonens kanter. Når du har fanget edderkoppespindet på kartonet drysser du mel eller kartoffel mel over spindet så det bliver mere tydeligt.
  • Hvor stærkt er edderkoppespindet?
Snak med børnene om, at edderkoppespindet kan bære hele edderkoppens vægt plus det den fanger. Og at edderkoppen må have en god balance for at kunne gå på spindet.
Aktivitet: lav balancelege som en edderkop og forsøg at se hvad der skal til for at bære vores vægt: Snor, garn, reb, bræder, mursten mm.

  • Hvordan ser edderkoppen ud? 
Kig nærmere på edderkoppen gennem en lup eller et forstørrelsesglas: Tæl ben, er der hår på benene?, hvor mange led er der? Har de øjne?Har de en mund/tænder? Hvad farver har de? Har de mønstre?

    Aktivitet: Lad børnene tegne/male deres egen edderkop. Lad dem lave en edderkop i ler eller ud af kastanjer.
  • Edderkoppens liv?
Undersøg og snak om, hvad edderkoppen laver og hvad den spiser.
Aktivitet: Leg en form for fangeleg, hvor fluerne bliver fanget i spindet og edderkoppen. Ha et terarie med edderkopper på stuen og følg med i deres liv hvis I kan.



  • Ser de forskellige ud, hvorfor?
Snak om mangfoldighed og hvordan vi også ser forskellige ud. Kig i fagbøger eller på nettet på forskellige slags edderkopper. Nogle er store, andre er små? - hvorfor?

Hvad finder vi ud af - dokumentation. Forløbet vil også kunne laves med mange andre dyr som f.eks. sommerfugle og bænkebidere.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar