Forår

Ideer til aktiviteter:

• Grav et stykke jord op (hvor man ved at der "sker noget") og put det i et terarie og følg med i udviklingen: 

1. Er der noget der spirer, vil det være en god ide at lave et forløb om frøspiring eller frøspredning. Se under Indhold.
2. Er der dyr i jorden (bænkebidere, regnorme, edderkopper el. lign. ) er det en god ide at lave et forløb om disse dyr eller om hvirvelløsedyr generelt. Se under Indhold.
3. Husk at holde jorden fugtig.

• Lav spirringsforsøg evt. med frø i finder i skoven.
• Kravl rundt i skovbunden og se om det spirer og duft til foråret.
• Tag kikkerter med på tur og se om I kan finde fugle eller fuglereder. Har I ingen kikkert kan I nemt lave nogle ud af toiletruller, maling og lidt snor. I kan også sætte jer ned ude i skoven og lytte efter fuglestemmer. Hvor kommer de fra? Er der forskel på stemmerne? Se om I kan gengive stemmerne selv.Sammenlign evt. med www.fuglestemmer.dk. Lyder det som en stor eller lille fugl?
• Lav insektbo/insekthotel. Se under Indhold.

Tur til vadehavet

Tag børnene med ud til de hvide mænd i vaders og undersøg vaden for smådyr. 

 

Her kan man blandt andet finde slikkrebs(k), strandkrabbe(k), børsteorme(L), ribbegople(b), blåmuslig(b), hjertemusling(b), sandmuslig(b), Østersøs musling(lyserøde)(b), rur(k), hesterejer(k), pungrejer(mysider)(k), tangloppe(k), østers(b).

B = Bløddyr, k = Krebsdyr, L = ledorme.

Lav et forsøg med Østersøs musling, hjerte musling og hesterejer. Se om de graver sig ned i sandet.

Kig på en oversigt over de forskellige smådyr der findes i vaden og havet. Se på hvordan man kan kategorisere og bestemme de forskellige arter efter eksempelvis antal ben.

 

Knogler og kranier

 

Kranier 

Skulle I være så heldige at finde knogler eller kranier på en tur er det oplagt at kigge nærmere på det.

Se om I kan genkende dem i en bog. Se på tænderne for at kunne kategorisere om det er planteæder eller kødæder. Når kranierne skal koges skal det være i fire timer. Læs mere om hvordan i nedenstående bog eller søg på nettet.

Tur til fiskehandleren

 

 

Tag til fiskehandleren og få hele fisk med hjem. Kig på fisken(regnbueørred) og klip den op(fra gat til hovedet).

Find forskellige ydre kendetegn: finner(ryg, gat, bryst og bug), øje, skæl, mund og tænder, hale og gat, men også indre organer som: hjerte, lever, svæmmeblærer, gæller, tarme, linsen i øjet. 

 

Snak evt. om tænderne og hvad de skal bruges til. Er de til at tygge eller til at holde fast i maden? Har fiske under-eller overbid?

Kig på skæl og rygfinner i mikroskop.

Tilbered fisk og god appetit.

Arbejdsmetode

At arbejde med den naturfaglige tilgang(science) starter med en undren over et objekt, fænomen eller begivenhed.

Refleksioner over hvad der kan forklare dette (opstille hypoteser)

•          Forudsigelser eller undersøgelser, der måske indebærer eksperimenter (indsamling af data)
•          Analyse og fortolkning af disse data
•          Foreløbig Konklusion
•          Evt. Nye undren (og så kører det igen)

Pædagoger som arbejder med en undersøgende naturfaglig tilgang:

• Kender ikke svaret på det spørgsmål eller problem der bliver undersøgt;
• Betragter undersøgelsen som vigtig og engagerende og er begejstrede over at prøve at finde et svar
• Ved nok om emnet til at få nogle ideer om, hvad der kan være forklaringen eller svaret;
• Bruger data som grundlag for evidens, men indsamler ikke nødvendigvis nye data.
• Giver ikke børnene svaret, men guider gennem dialog børnene frem til et svar som giver mening for dem.
• Giver børnene tid til at komme frem til deres eget svar
• Stiller undrende og opklarende spørgsmål (åbne produktive spørgsmål)Udfordre børnene alt efter deres niveau og udviklingstrin
• Pædagogen viser en åben og kritisk tilgang til at være undrende i forhold til naturen.
• Pædagogen er medundrende og medundersøgende og eksperimentere sig frem til en nærmere forståelse

Hvad lærer børnene:

• De lærer at kategorisere. Ser forskelle og ligheder
• De lærer at være sammen i naturen på en positiv og engageret måde
• De lærer at forstå sammenhænge
• De bliver præsenteret for en metode, der giver aktive, svarsøgende børn.

Det er pædagogens spidskompetencer. Det er sådan at pædagoger skal arbejde :)

Hvirvelløsedyr

Teori

Hvilke overvejelser er centrale i det pædagogiske arbejde med hvirvelløse dyr?

-          Brug af værktøj (lup, undersøgelsesbakker mm.)

-          Formidlingsform: Gøre det personligt/persontilknytning, frem for lange forklaringer

-          Have en grundviden – Hyppigst forekomne insekter på arbejdspladsen

-          At vi er medundersøgende/medundrende

-          At de skal røre ved dyrende/have det i hænderne

-          Små grupper 4-6 børn.

-          Overveje hvordan vi fanger børnenes opmærksomhed (eks. Noget konkret)

-          Finde ud af hvad børnene allerede ved/hverdagsviden

-          Tage afsæt i konkrete hands-on oplevelser/learning by doing

-          Sætte de rigtige begreber på

Det er vigtigst med tilgangen til arbejdet, fremfor at have en stor viden.

Hvad er det for nogle kendetegn som adskiller insekterne?

Børnene skal lære at iagttage(Hvad kan I se: ben, vinger mm.) og vi skal erkende, at de ikke får den samme viden som os. Så vi skal støtte dem i at se de ”rigtige ting”.