onsdag den 8. marts 2017

Forår

Ideer til aktiviteter:
  • Grav et stykke jord op (hvor man ved at der "sker noget") og put det i et terarie og følg med i udviklingen: 
  1. Er der noget der spirer, vil det være en god ide at lave et forløb om frøspiring eller frøspredning. Se under Indhold.
  2. Er der dyr i jorden (bænkebidere, regnorme, edderkopper el. lign. ) er det en god ide at lave et forløb om disse dyr eller om hvirvelløsedyr generelt. Se under Indhold.
  3. Husk at holde jorden fugtig.
  • Lav spirringsforsøg evt. med frø i finder i skoven.
  • Kravl rundt i skovbunden og se om det spirer og duft til foråret.
  • Tag kikkerter med på tur og se om I kan finde fugle eller fuglereder. Har I ingen kikkert kan I nemt lave nogle ud af toiletruller, maling og lidt snor. I kan også sætte jer ned ude i skoven og lytte efter fuglestemmer. Hvor kommer de fra? Er der forskel på stemmerne? Se om I kan gengive stemmerne selv.Sammenlign evt. med www.fuglestemmer.dk. Lyder det som en stor eller lille fugl?
  • Lav insektbo/insekthotel. Se under Indhold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar