tirsdag den 26. september 2017

Insekthotel


I kan bygge jeres helt eget insekthotel. Et insekthotel er et kunstigt skabt habitat, der skal skabe gode opholdssteder for insekter. Et insekthotel kan lave hele året da det kan have flere formål. Insekthotel kan benyttes til overvintning(vinter), formering og skjul (forår), men også til til at give institutionerne et bredere udvalg af nyttige insekter, der skaber bedre balance i naturen.
Materiale liste til insekthotel (man behøver ikke det hele):
• Løvtræ i forskellige størrelser
• Nåletræ i forskellige størrelser
• Halm
• Hø
• Tagrør/siv
• Bark
• Mos
• Grene og kviste
• Bambus
• Gamle mursten med huller
• Skifferstykker
• Gamle drænrør i sten
.• Rørstumper i metal
• Rørstumper i plast
• Urtepotter i ler
• Uld

Som regel er et insekthotel udformet som et hulrum, der fyldes med forskellige materialer, som insekterne kan lide at bo i. Nogle af materialerne skaber hulrum og giver gemmesteder, andre ædes og så er der dem, som kan bruges til at lægge æg i, eller som insektlarverne kan forpuppe sig i. Der må gerne være fugtigt på "værelserne", for så trives gæsterne bedst. Hotellet skal derfor placeres i det fri med adgang til regn og rusk.

Insekthotellet kan bygges af paller eller være et gammelt skab eller en reol, som man deler op i mindre kvadrater/rum. Størrelsen kan variere meget alt efter, hvad man har tilgængeligt. Sørg for at det er en vandtæt tagbeklædning, så alle materialerne ikke ligger og bliver våde. Materialerne skæres til, så de max. har en længde på den dybde som insekthotellet har. Derefter er det bare at ligge de mange fine materialer ind på plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar